Sprogpiloter – et nordisk netværk om undervisning i nabosprog

Lærere klager ofte over, at de ikke føler sig klædt på til at varetage undervisning i nabosprog. De synes, det er vanskeligt at forstå nabosprog, især dansk, og de oplever ikke, at de har de nødvendige forudsætninger for at undervise i det nordiske. Nogle lærere har også svært ved at se, hvordan de skal få tid til det, og de er usikre på, om det nytter noget. Med projektet Nordiske Sprogpiloter er der udviklet et virkningsfuldt kursuskoncept og en meget velfungerende netværksmodel, der har vist sig at være langtidsholdbar.

Sprogpilotprojektet blev etableret i 2007 i forlængelse af Lars Oluf Delsing og Katarina Lundin Åkessons undersøgelse af unges sprogforståelse fra 2004 og Lis Madsens udredning vedrørende det nordiske stofs plads i styredokumenter for grundskole, gymnasium og læreruddannelse fra 2005. Delsing og Lundin Åkesson dokumenterer, at det står sløjt til med de unges sprogforståelse i Norden, og Lis Madsens udredning afdækker, at området ikke ydes megen opmærksomhed i styredokumenterne. Noget måtte gøres, hvis der også fremadrettet skal være en internordisk sprogforståelse. Nordiske Sprogpiloter var et af de nye tiltag, der blev iværksat af Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond og De Nordiske Perler (Kursusgårdene Schæffergården, Lysebu, Voksenåsen og Hanaholmen).

Netværk for lærere

Nordiske sprogpiloter er et netværk for lærere, der har deltaget i et intensivt efteruddannelsesforløb af ca. 40 timers varighed med fokus på nabosprogsdidaktik, og som igennem kurset har opnået en særlig kompetence til at undervise i nabosprog og nordiske sprog som fremmedsprog.

Kurset udvikles løbende af en tværnational faggruppe og styres af en projektleder. Projektlederen (denne artikels forfatter) er dansk. Faggruppen har repræsentanter fra Norge, Sverige, Finland og Island. Gruppen er desuden sammensat, så der både er repræsentanter fra læreruddannelse, skoleledelse og lærere i skolen. På denne måde sikres alle perspektiver i planlægning og udvikling af kursuskonceptet.

Der er flere forhold, der er med til at gøre dette koncept til noget helt særligt: Kurset har fokus på nabosprogsdidaktik, der lægges stor vægt på netværksdannelse og samarbejde på tværs af grænserne, og afholdelse af netværkskonferencer er med til at sikre kontinuitet og langtidseffekt. Projektet har desuden en hjemmeside, der vedligeholdes af en webmaster, en sprogpilot fra et af kurserne. Hjemmesiden www.sprogpiloter.org.  er målrettet lærere og lærerstuderende (både uddannede sprogpiloter og potentielle piloter) og annoncerer nye kurser og netværkskonferencer, informerer om vigtige aktiviteter og udgivelser og rummer kursusmateriale mv., som kan fungere som inspiration til lærere og studerende med interesse for det nordiske.

Netværket har facebookgrupper organiseret omkring de deltagere, der har deltaget i samme uddannelsesforløb, og en samlet facebookgruppe styret af projektets webmaster. I grupperne aftales samarbejder, udveksling af materiale, og den sociale kontakt vedligeholdes. Men det, der for alvor kitter sprogpiloterne sammen på tværs af kurserne, er de tilbagevendende netværkskonferencer. Konferencerne afholdes ca. hvert tredje år og er for alle uddannede piloter. Den næste konference afholdes i april for 65 uddannede piloter, og der er tilmeldt deltagere fra samtlige uddannelsesforløb. På konferencerne præsenterer lærerne resultatet af deres samarbejde, udvikling af nyt materiale, erfaringer med metoder mm. Konferenceprogrammet er sammensat med korte præsentationer på besøgsstationer, workshops, hvor materialer og metoder drøftes, udvikles og afprøves og et par plenumforelæsninger, hvor ny forskningsviden inden for feltet præsenteres. Præsentationer og workshops på netværkskonferencerne er med til at sikre, at lærerne løbende udvikler og reflekterer over og dokumenterer deres undervisning i nabosprog, da de ved, at de skal bidrage med indlæg på konferencen. Deltagelse i disse konferencer er dermed med til at sikre en langtidseffekt af sprogpilotuddannelsen ude i klasserummet.

Ledelsens betydning

Vi ved fra forskning, at kursusforløb ofte har en meget begrænset effekt, og at effekten aftager hurtigt, hvis der ikke sker noget efter kurset. Et svar er netværk, som beskrevet ovenfor, et andet er ledelsesunderstøttelse. Vi har ikke undersøgt ledelsens betydning i forhold til sprogpilotkurserne systematisk, men vi ved, at nogle af de mest aktive sprogpiloter, har stor opbakning fra deres skoleledere. På sådanne skoler arrangeres der fx efterfølgende lokale kurser, der afholdes nordiske uger, skolerne deltager i nordiske samarbejdsprojekter og lærerne bliver ambassadører for undervisning i nordisk. På skoler uden ledelsesopbakning står lærerne alene med deres begejstring og mister hurtigt engagementet: Det koster simpelthen for meget af den enkelte at holde gejsten oppe, hvis der ikke er opbakning fra skolens ledelse.

Projektet har derfor som et nyt strategisk tiltag planer om at inddrage skolelederne, dels gennem målrettet kommunikation til ledelsen på de skoler, der sender deltagere til kurserne og konferencerne, dels gennem særlig konference målrettet lederne.

Sprogpilotkurser

Sprogpilotkurserne er løbende blevet evalueret. I pilotfasen (2007-2009) var der tilknyttet en ekstern evaluator, og siden er hvert kursus blevet evalueret grundigt såvel mundtligt som skriftligt af kursisterne. Der er til dato afholdt 9 kurser for grundskolelærere og 1 særligt målrettet gymnasielærere. Evalueringerne er et vigtigt grundlag for videreudvikling af konceptet og for rekruttering af oplægsholdere og workshopholdere til kurserne. Netværkskonferencerne giver et godt indblik i, hvad det er for aktiviteter, der arbejdes med ude i klasserne, og hvad det er for kompetenceudviklingstiltag, der er særligt brug for. I forbindelse med netværkskonferencerne interviewer vi deltagerne om deres arbejde og erfaringer med metoder, materialer og aktiviteter, og i forbindelse med den skriftlige evaluering af konferencerne spørger vi eksplicit ind til, hvordan de konkret arbejder i klasserne, og hvad der virker for deres elever. Data fra disse evaluerende tiltag har sammen med en masterafhandling skrevet af en af sprogpiloterne givet os indblik i sprogpiloternes arbejde og i, hvad kurser og konferencer betyder for deres tilrettelæggelse af god undervisning i nabosprog.

Hovedparten af de adspurgte nævner, at kurserne har betydet ændringer i deres praksis, og at de har fået større bevidsthed om betydning af nabosprog og nabosprogsundervisningens muligheder. De får gennem kurserne indblik i nye metoder, kendskab til læremidler og digitale platforme. Vi kan se på sprogpiloternes tilbagemeldinger, at kurserne tilsyneladende øger fokus på det sproglige i undervisningen, her et eksempel på udsagn fra en norsk pilot: Vi har lest dikt på dansk og jobbet med oversettelse. Vi har jobbet med en tekst af Astrid Lindgren på svensk og forsøkt å lese den højt på svensk. Jobbet med likheter og forskjeller i norske og svensk. Nogle fortæller om, hvordan de arbejder med begreber i forbindelse med læsning af tekster på nabosprog og andre om arbejdet med ligheder og forskelle, hverdagsudtryk og faste vendinger. Udsagnene fra lærerne vidner om, at de er meget opmærksomme på betydningen af at have særligt fokus på det sproglige og at det skal ske i en funktionel sammenhæng. En norsk pilot, som er blevet interviewet til masterafhandlingen siger eksplicit, at hun i forlængelse af sprogpilotkurset er begyndt at arbejde mere eksplicit med sprogholdninger, og at hun inddrager nordiske sprog, når hun underviser i tysk og fransk.

Ambassadører for det nordiske

Et af målene med projektet er at uddanne lærere, der kan fungere som ambassadører for det nordiske i undervisningen. Det ser ud til at være lykkedes. En dansk sprogpilot skriver i sin evaluering: Jeg holder en del kurser om danskfaget og har, inspireret af mine oplevelser med sprogpiloterne, ofte indlagt en dag om den nordiske dimension i modersmålsundervisningen. Og en norsk sprogpilot fortæller, at hun har lagt frem et sammendrag for personalet i forhold til det vi jobbet med på Hanaholmen.

Sprogpilotprojektet synes at være et holdbart koncept for effektiv efteruddannelse, og det har vist sin holdbarhed ved, at deltagere fra de første kurser stadig er aktive i netværket og deltager i netværket. En del sprogpiloter har brugt uddannelsen som springbræt til at indgå i andre nordiske projekter. Interesserede kan læse mere om projektet på hjemmesiden og i en række andre artikler om sprogpiloternes arbejde.

Lis Madsen

Lis Madsen er Uddannelseschef cand. Mag og MPA, Professionshøjskolen UCC. Projektleder for Nordiske Sprogpiloter.

Referencer:

Delsing, Lars-Olof og Åkesson, Katarina Lundin (2005): Håller språket ihop Norden? København: Nordiska Ministerrådet

Madsen, Lis (2005): Udredning angående sprogforståelsen i Norden og den nationale opfølgning. København:  Nordisk Kulturfond (upubliceret rapport)

Madsen, Lis (2015): ”Nabosprog i undervisningen.” I Breivik, Torbjørg (red.): Språk i Norden 2015. Tema: Den nordiska språkdeklaration. Side 107-114. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin

Madsen, Lis (red.) (2006): Nabosprogsdidaktik. København: Dansklærerforeningen

Relaterat

Elevernas språkbruk och digitala verktyg kan användas för att öka elevernas förförståelse, delaktighet och motivation. Fredrik Sandström tipsar om program för att planera, producera, presentera och kommunicera.